Version 3

Læs nyhed
Generalforsamling-Referat
- offentliggjort den 18. januar 2010 af Jan Povlsen
Generalforsamling-Referat


 

Referat af Generalforsamling i Foreningen Tigers, tirsdag, den 30. marts 2010

 Formanden bød velkommen til de fremmødte, som var bestyrelsen og 13 medlemmer.

 

Punkt 1. Valg af dirigent, og efter forslag fra salen, blev Stig Stubgaard valgt.

 Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen var lovlig indvarslet, idet indkaldelsen både havde været i Tiger Times, og på hjemmesiden. Den omdelte dagsorden var i orden, og til at arbejde ud fra.


 

Punkt 2. Formandens beretning.

2009 havde været et år med en del gode oplevelser,  bl.a. sølvmedaljer i maj, som var første gang i 14 år, der blev vundet sølv til OB. Dette betød at der skulle spilles kampe i Europa.

Tigers forsøgte, med god hjælp af OB, at lave en tur til Genoa. Der manglede kun 10-15 personer, for at turen var blevet til noget. OB’s hjælp bestod i, at man forsøgte at få sponsorer til at benytte sig af Tigers tilbuddet, dog uden af nå op på minimumsantallet til flyveturen.

 Tigers fik nyt logo i 2009. Der var ønske om at få et, med lidt mere ”bid i”. Trods protester fra andre sider, har der ikke været stillet forslag om logoændringen, som skulle behandles på general-forsamlingen.

Der er også lavet en ny hjemmeside, som har fået en god modtagelse, idet der er stor interesse for at besøge den. Især Betting og Månedens Spiller bliver besøgt flittigt.

De mange mandagskampe har bevirket, at udebaneturene ikke har været fuldt bookede.

Tigers er fortsat medlem af Fankomitteen, og var også en del af den store march i december 2009.

Medlemstallet er ca. status quo. Vi mister lidt, især fordi de glemmer at betale, og så får vi lidt nye.

Tigers nyder, at der er blevet flere stemningsskabere på Stiften.

2009 har også budt på flere Fan-stævner, med stor succes. Bl.a. har der været stævner med andre fan-klubber, og man regner med det bliver en tradition fremover.

Bestyrelsen har fået en lidt anden struktur, idet man nu er delt op i Teams, og hver enkelt bestyrel-sesmedlem har fået egne ansvarsområder. Hvilke ansvarsområder, det drejer sig om,  kan ses på hjemmesiden, hvor der bl.a. er oprettet nye mailadresser.

På NEGATIV siden må nævnes pokalkampen i Fredericia. Dette mener vi var en skamplet på vores fanklub, og vi gjorde alt hvad vi kunne for at hjælpe politiet med at finde de/den skyldige.

Vi er fortsat ikke medlem af DFF, idet vores kritikpunkter overhovedet ikke er taget til efterretning.

Efter formandens beretning var der debat, hvor man bl.a. stillede spørgsmål til, hvorfor Tigers ikke var medlem af DFF. Kimse forklarede på bedste vis, og kan gøre det igen, hvis nogen er interesserede.

Salen opfordrede til at Tigers fortsatte med at arrangere udlandsture.

Efterfølgende kunne formandens beretning godkendes.

 

Punkt 3. Fremlæggelse af regnskab.

Kassereren var forhindret i at møde op, så formanden gennemgik i stedet for regnskabet.

2009 udviste et underskud på ca. 32t. hvilket primært skyldes vores nye logo, hjemmeside samt annonceunderskud i forbindelse med forsøget på at etablere en tur til Genoa.

Der var ganske få spørgsmål til regnskabet, som efterfølgende blev godkendt.

 

 Punkt 4. Valg af bestyrelse

4 bestyrelsesmedlemmer var på valg: Jan De Voss, og Randi Nielsen, som begge genopstillede.

Desuden var Helle Hansen og Lene Stubgaard på valg. Disse ønskede ikke at genopstille, så der var forslag om 2 nye bestyrelseskandidater:

Jesper Givskud og Flemming ”Bamsefar” Andersen.

Der var ikke andre forslag, så de blev valgt.

 

Punkt 5. Valg af 2 suppleanter.

Her var forslag om Kim Petersen og Dennis Wadstrøm.

Der var ikke andre forslag, så de blev valgt.

 

Punkt 6. Valg af 2 revisorer.

Forslag om genvalg af Tom Christensen og nyvalg af Lene Stubgaard.

Begge blev valgt.

 

Punkt 7. Fastsættelse af kontingent

Kontingentet fastholdes på nuværende 175 kr pr år, men da det har været samme beløb i 6 år nu, tages en evt forhøjelse med på næste generalforsamling.

 

Punkt 8. Indkomne forslag

Der var ikke indkommet nogle forslag til behandling.

 

Punkt 9. Eventuelt

Bestyrelsen takkede Lene for det store arbejde hun har lavet i Tigers.

Der blev også kort fortalt om den fremtidige struktur, med uddelegering af arbejdsopgaver.

Sluttelig takkede Lene af.

 

Bestyrelsen konstituerede sig efterfølgende således:

Formand:                             Jacob Lind

Næstformand:                      Randi Nielsen

Kasserer:                             Jan Povlsen

Bestyrelsesmedlemmer:        Jan de Voss, Flemming Andersen, Thomas Thomsen, Jesper Givskud

 

Bestyrelsen

30.3.2010

 

 



Mit tigerbur
Brugernavn:


Password:


Husk login?


Ikke oprettet som bruger?
Glemt password?
Seneste svar Nye blogs
vi har ventet længe no... (4)
Pres på Viasat (1)
Min sympati for Københ... (0)
OBservationer fra Sela... (0)
Runström, FCK og bænke... (1)
Runström, FCK og bænke... (1)
Mandagskampe (1)
Arek Onyszko - mit Ido... (2)




Brugere online: 10


Støt Tigers

De seneste pokernyheder

PokerListings er din guide til Poker